Hvordan Bill Gates' grønne revolution styrter Afrika i ruiner

05.08.2022 | www.kla.tv/23274

Hvordan Bill Gates' grønne revolution styrter Afrika i ruiner AGRA Watch, en kampagne fra Community Alliance for Global Justice (CAGJ), afslører i to korte videoer, hvordan Bill & Melinda Gates Foundation (BMGF) og dens datterselskab, Alliance for a Green Revolution i Africa (AGRA), bogstaveligt talt styrter Afrika i ruiner. I den forbindelse spiller frødiktaturet, som de afrikanske regeringer har indført, og det gældsbaserede monetære system en afgørende rolle. Se de to korte videoer nedenfor for at se, hvordan Bill Gates bag masken som filantrop også tjener gigantisk profit til sine egne lommer i Afrika og i sidste ende driver et folkemord frem. Episode 2: Frø Globalt set producerer vi nok mad til 10 milliarder mennesker – 2 milliarder mere end den nuværende verdensbefolkning. Alligevel lider næsten 1 milliard mennesker globalt set af sult hvert år. Den industrielle landbrugsindustri, der består af store virksomheder, som dominerer markederne for gødning, frø og fødevarer, hævder at kunne ”brødføde verden”. Men det er ikke tilfældet, og det vil det heller ikke blive. I stedet udvider agroindustrien virksomhedernes kontrol med fødevarer og landbrug og prioriterer profit på bekostning af den generelle økonomiske, sociale og miljømæssige velfærd. På et sundt og modstandsdygtigt landbrug arbejder mennesker og økologiske processer sammen for at gøde jorden, bekæmpe insekter og producere næringsrige fødevarer. Men landbrugsindustrien ser det sådan: I deres tilgang skal landmændene gældsætte sig for at købe deres kommercielle rå- og hjælpestoffer, mens selskaberne høster frugterne. For at tilfredsstille deres umættelige appetit på endnu mere profit ser virksomheder og investorer det afrikanske landbrug som den ”sidste grænse” for vækst. Lad os tage eksemplet med frø for at se, hvad der sker, når agroindustrien kommercialiserer og privatiserer en af landbrugets mest grundlæggende komponenter. I Afrika er det en traditionel majssort, som er blevet dyrket og tilpasset af landmænd gennem mange generationer. Et frøfirma tager nu denne majssort og investerer i forskning for at producere et protein, der kan afvise uønskede insekter. Derefter patenteres, annonceres og sælges den som en såkaldt forbedret sort. For at virksomhederne kan gøre dette, skal de pågældende lande først vedtage love, der giver virksomhederne mulighed for at patentere og eje frø i privat regi. Og i nogle tilfælde fastsætter disse love, at kun patenterede frø må sælges på markedet. Overalt i Afrika dukker der love om privatisering af frø op, som kræver beskyttelse af intellektuel ejendomsret, der er udviklet af de rige lande, som har størst fordel af den. Loven om beskyttelse af plantesorter var et lovforslag, der skulle gøre det muligt for Ghana at vedtage en lov, der ville give landet mulighed for at blive medlem af UPOV 91 Den Internationale Union til Beskyttelse af Plantenyheder. I den forbindelse er den forpligtet til at overholde en række meget strenge love om frø. Love, der beskytter frø, der er patenteret af frøproducenter. Disse love har en masse negative konsekvenser for os afrikanske små landbrugere. Vores lokale frø er stort set tilgængeligt for alle landmænd. Min far var landmand, og jeg kan ikke huske, at han nogensinde har købt frø, når der var vækstsæson. Det var snarere: "Gå hen til din onkel og sig til ham: Jeg har ikke nok frø, giv mig nogle, jeg har brug for dem. Eller gå hen til min ven her, der kan du få nogle!" Jeg har adgang - alle kan komme og tage nogle. På den måde var det bredt tilgængeligt. De delte, og ingen skammede sig over at bede deres slægtninge om noget, for sådan har de altid gjort det. Men den nye beskyttelseslov tilskynder nu til en bestemt slags frø og en formel måde at distribuere frø på. Jeg har tidligere talt om det uformelle system, som landmændene har praktiseret indtil nu. Der er tale om et formelt system, hvor frø kun produceres af specialister. Bill og Melinda Gates Foundation og AGRA - Alliancen for en grøn revolution i Afrika – bruger deres indflydelse til at presse på for at fremme privatiseringen af frø på kontinentet. De finansierer og rådgiver institutioner, der lobbyer de afrikanske regeringer for at få dem til at vedtage den relevante lovgivning. Dette giver frøfirmaerne mulighed for at komme ind på markedet, skabe større overskud og øge virksomhedernes støtte til AGRA. Samtidig presser programmer finansieret af Gates Foundation og AGRA landmændene til at bruge disse privatiserede frø gennem demonstrationer i marken, frøgaver, reklamer i medierne og lån. Disse metoder får nye forbrugere i tale, før der senere opkræves markedspriser. I nogle tilfælde kan lovene om frø endog forbyde subsistenslandmænd at udveksle frø eller gemme det til genudsæd, som de har praktiseret i generationer. Virksomhedernes kontrol med frø krænker landmændenes rettigheder, som er nedfældet i internationale konventioner. Den truer folks levebrød ved at øge sulten og underminere kulturelle traditioner. Husk, at landmænd i Afrika, især i Ghana, normalt gør det ved at udvælge de bedste planter, når de dyrker deres afgrøder, og gemme dem til den næste sæson. Og dette afsatte frø deles derefter hjerteligt med ens brødre, slægtninge, venner og alle, der har brug for det. Men det forbyder denne lov. Hvis du bruger deres frø, kan du ikke dele det. Hvis du deler det, betragtes det som ulovligt, og du kan blive arresteret for det eller endda komme i fængsel i op til ti år, hvis du deler eller sælger frø, der er beskyttet af denne lov. I Ghana bruges mad ikke kun til at stille sulten. Det er også medicin. Folk bruger frø ikke kun til mad, men også til ritualer og visse kulturelle praksisser. Så hvis vi mister mangfoldigheden af frø eller bare nogle af dem, vil vi blive afskåret fra nogle af vores kulturelle praksis. Nogle af de lægemidler eller remedier, som vi får fra vores mad, går tabt som følge heraf. Fortalere for en privatisering af frø hævder, at frølove og patenter vil fremme innovation og konkurrence og hjælpe små iværksættere. Men det gør de ikke. Mennesker har udviklet og forbedret frøvarianter i mindst 10.000 år. Forskere, planteforædlere og småbønder har længe arbejdet sammen om at udvikle veltilpassede og næringsrige frøvarianter ved hjælp af en stor del af den traditionelle viden. Lovene om privatisering af frø giver mulighed for konsolidering og monopolkontrol. Fire frøkoncerner kontrollerer allerede over halvdelen af verdens frømarked. Som følge heraf er mere end 75 % af verdens traditionelle frøsorter uddød i det seneste århundrede. Mens småbønder bruger millioner af unikke plantearter, arbejder landbrugsindustrien med mindre end 200. Dette udgør en trussel mod modstandsdygtigheden og biodiversiteten i lyset af klimaændringerne. Vores landmænd er sande videnskabsmænd, fordi de hvert år udvælger, forbereder, opbevarer og distribuerer deres egne frø. Hvordan kan vi få vores landmænd til at arbejde med sig selv for at forbedre denne tilgang? Hvordan udvælger vi f.eks. de bedste frø? Hvilke indekser bruger de i udvælgelsesprocessen? Det er det, som landmændene er på udkig efter. De er ikke optaget af en bestemt størrelse eller forbedringer eller af anvendelsen af videnskab. De ønsker at anvende deres frø i den overordnede sammenhæng i deres liv. De er ikke interesserede i, at nogen leger med generne et eller andet sted, leger Gud og producerer frø på den måde, og som de så ikke ved, hvad det skal være godt for, og som endda er påtvunget dem. Frø er blot éet eksempel. Fødevarer, vand, jord og natur bliver også i stigende grad gjort til handelsvarer. Resultatet er, at der produceres mindre næringsrige afgrøder, at grundlæggende behov kommer under virksomheders kontrol, og at miljøet blot behandles som en ressource, som mennesket kan udnytte i det uendelige. Bill Gates og andre donorer støtter denne top-down, virksomhedsstyrede model og fremstiller den som velgørenhed og et "win-win"-scenarie. Men de eneste, der virkelig har gavn af det, er de virksomheder, der tjener på systemet. Landmandsstyrede systemer bliver undermineret, og flere og flere mennesker, herunder landmændene selv, sulter. Og hvordan kan det være, at en enkelt rig, hvid mand og hans fond har fået så stor indflydelse på det afrikanske landbrug i første omgang? I den næste video undersøger vi manden bag pengene og de finansielle strømme i hans fond. Episode 3: Penge ”En ting, som vi annoncerer i dag, og som vi er meget begejstrede for, er en softwaredonation. Software til en værdi af over 10 millioner dollars.” Mød Bill Gates - grundlæggeren af Microsoft og en af de rigeste mennesker i verden. Hans fonds velgørende arbejde har givet ham et ry som en meget intelligent godgører, der forsøger at gøre verden til et bedre sted. Men er det virkelig velgørenhed? I løbet af de sidste 17 år har Bill og Melinda Gates Foundation brugt omkring 6 milliarder dollars på landbrug, idet de hævder at hjælpe småbønder i de globale sydlige Lande – hovedsageligt i Afrika. De fleste af de tilskud, der er øremærket til Afrikas landbrugsudvikling, er imidlertid gået til institutioner i USA og Europa. Af de penge, der er gået til Afrika, er 80 % gået til tre hovedgrupper: - AGRA, en amerikansk registreret organisation, der fremmer industrielt landbrug i Afrika. - AATF, der fungerer som mellemmand mellem landbrugsvirksomheder og afrikanske videnskabsfolk og politiske beslutningstagere med henblik på at udvikle og udvide brugen af genetisk modificerede afgrøder, - og institutter, der tilhører CGIAR, et internationalt netværk af offentlige landbrugsforskningscentre, hvoraf mange blev grundlagt i 1960'erne og 1970'erne, da man forsøgte at påtvinge landmændene i de globale sydlige Lande et industrielt landbrug. Selv om disse organisationer er baseret i Afrika, arbejder mange af deres programmer sammen med store landbrugsvirksomheder i USA og Europa, som ønsker at ekspandere på de afrikanske markeder. Bill og Melinda Gates Foundation har investeret mange penge i organisationer så som One Acre Fund, som den har investeret 11,6 millioner dollars i. Det svarer til ca. 1,1 mia. kenyanske shillings. Og tanken er, at enhver teknologi, dvs. frøteknologi, skal anvendes sammen med gødning og specifikke pesticider og herbicider. Og mange af landmændene i One Acre Fund har faktisk gældsat sig. Og det gav ikke så meget, som der var blevet lovet. Men tilbage til emnet. Hvordan fik Gates alle disse penge i første omgang? Bill Gates blev født ind i en velhavende familie i Seattle og var med til at stifte Microsoft i 1975. Virksomhedens succes skyldtes til dels innovation, men en endnu større faktor var en aggressiv, monopolistisk forretningsstrategi, der undertrykte konkurrencen og sikrede virksomhedens dominans. Gates omdirigerede derefter milliarder af dollars i overskud til sin fond og drog fordel af de amerikanske love, der tillader rige mennesker ikke at betale skat af penge, der gives til velgørenhed, så længe 5 % af dem doneres. I 1990'erne og begyndelsen af 2000'erne hjalp nogle tilsyneladende velgørende donationer faktisk Microsoft med at få nye kunder. Nu hjælper Gates Foundation landbrugsvirksomhederne med at få afrikanske landmænd til at bruge deres produkter ved at bruge lignende velgørenheds- og donationsmetoder til at tiltrække nye kunder. Fonden finansierer AGRA's arbejde ved at overbevise landmænd om at indføre industrielle landbrugsmetoder. Den finansierer AATF og AATF's Open Forum on Agricultural Biotechnology, OFAB, for at påvirke afrikanske lovgivere og tillade udenlandske bioteknologiske virksomheder at komme ind på markedet. Den finansierede oprettelsen af det afrikanske ekspertisenetværk for biosikkerhed, som har påvirket politik og lovgivning og hjulpet med at lægge grunden til feltforsøg med genetisk modificerede afgrøder produceret af Monsanto og andre virksomheder. Den har også brugt sin finansiering til at oprette Cornell Alliance for Science, et uddannelsesprogram for journalister, som aggressivt fremmer GMO-venlig propaganda. I 2022 udgør Gates Foundation's kapital over 50 milliarder amerikanske dollars. Det er mere end bruttonationalproduktet i tre fjerdedele af de afrikanske lande. Med denne finansielle styrke er Gates Foundation en af de mest magtfulde kræfter, der har indflydelse på landbrugsudviklingen i Afrika – og globalt set. Vi har set disse filantropiske kapitalister og den amerikanske regering gribe magten i det politiske rum, fordi ressourcerne bestemmer, hvordan politik udformes, og hvad der indgår i politikken. Vi har ikke engang set Den Afrikanske Unions politik og holdning til fødevaresystemer, som den angiveligt skulle have fremlagt på FN's Verdensfødevareprogram (FN's topmøde om fødevaresystemer). Alt er uigennemsigtigt, hemmelighedsfuldt og hemmeligt. Vi oplever, at AGRA og organisationer, der er finansieret af Gates Foundation, har lettere adgang til regeringer end andre organisationer, som f.eks. min egen. De bliver lyttet til, før vi overhovedet får adgang. Fonden har også spillet en meget vigtig rolle i indflydelsesrige FN-organer, herunder Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed. Og deres udgifter har flyttet prioriteterne for de store, skatteyderfinansierede udviklingsagenturer mod et endnu større fokus på agroindustrien. På trods af sin internationale indflydelse, som er lige så stor som eller i nogle tilfælde overgår de valgte regeringers indflydelse, er fonden ansvarlig over for ingen andre end sine bestyrelsesmedlemmer – Bill Gates, Melinda French Gates og andre personer i deres inderkreds. I årtier har Gates Foundation brugt ubeskattede midler, angiveligt til velgørenhed og det fælles bedste, til at øge virksomhedernes overskud og skabe markeder for virksomheder, der fremmer plantebioteknologi, landbrugskemikalier og digitalt landbrug. Dette er ikke velgørenhed. De formodede modtagere af fondsprogrammerne – afrikanske landmænd og landmændenes fagforeninger – har været højlydt modstandere af denne tilgang til landbruget og har påpeget den skade, som disse investeringer har forvoldt landmændene og økosystemerne. I stedet opfordrer de til flere midler til agroøkologi baseret på principperne om fødevaresuverænitet og et fødevareprogram, der er udformet til folket og af folket. I stedet for at støtte disse landmænds forhåbninger har Gates Foundation brugt milliarder af dollars på at gøre det afrikanske landbrug til en forretning, der er moden til nye investeringer. De forsøger f.eks. at harmonisere lovgivningen om investeringer i frøbioteknologi, fordi de ønsker at gøre kontinentet til en ideel handelsplads. Og det er en slags ny bølge af neokolonialisme i vores fødevaresystem. Gates Foundation hævder at bruge videnskabens og teknologiens modificerende kraft til at forbedre landbruget. Men i virkeligheden er fonden i færd med at ændre selve videnskaben ved at lette virksomhedskontrollen og omdefinere vilkårene for debatten samt omdefinere definitionen af videnskab. Følg med for at se kampen om videnskaben – og hvad fakta faktisk siger om en mulighed for fremtiden.

Fra hm

Kilder/Links Rige appetitter (Film 2: Frø + Film 3: Penge) https://www.richappetitesfilm.com/