Dette websted bruger cookies. Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Dine data er sikre hos os. Vi deler ingen af dine analyse- eller kontaktoplysninger med tredjeparter! Du kan finde flere oplysninger i Privatlivspolitik.
Subtitle "Afrikaans" was produced by machine.Subtitle "አማርኛ" was produced by machine.Subtitle "العربية " was produced by machine.Subtitle "Ārāmāyâ" was produced by machine.Subtitle "azərbaycan dili " was produced by machine.Subtitle "беларуская мова " was produced by machine.Подзаглавието "България" е създадено от машина.সাবটাইটেল "বাংলা " মেশিন দ্বারা তৈরি করা হয়েছিল।Subtitle "བོད་ཡིག" was produced by machine.Subtitle "босански" was produced by machine.Subtitle "català" was produced by machine.Subtitle "Cebuano" was produced by machine.Subtitle "ગુજરાતી" was produced by machine.Subtitle "corsu" was produced by machine.Podtitul "Čeština" byl vytvořen automaticky.Subtitle "Cymraeg" was produced by machine.Subtitle "Dansk" was produced by machine.Untertitel "Deutsch" wurde maschinell erzeugt.Subtitle "Untertitel" was produced by machine.Ο υπότιτλος "Ελληνικά" δημιουργήθηκε αυτόματα.Subtitle "English" was produced by machine.Subtitle "Esperanto" was produced by machine.El subtítulo "Español" se generó automáticamente.Subtitle "Eesti" was produced by machine.Subtitle "euskara" was produced by machine.Subtitle "فارسی" was produced by machine.Subtitle "Suomi" was produced by machine.Le sous-titrage "Français" a été généré automatiquement.Subtitle "Frysk" was produced by machine.Subtitle "Gaeilge" was produced by machine.Subtitle "Gàidhlig" was produced by machine.Subtitle "Galego" was produced by machine.Subtitle "Schwizerdütsch" was produced by machine.Subtitle "هَوُسَ" was produced by machine.Subtitle "Ōlelo Hawaiʻi" was produced by machine.Subtitle "עברית" was produced by machine.Subtitle "हिन्दी" was produced by machine.Subtitle "Mẹo" was produced by machine.Subtitle "Hrvatski" was produced by machine.Subtitle "Kreyòl ayisyen " was produced by machine.Subtitle "Magyar" was produced by machine.Subtitle "Հայերեն" was produced by machine.Subtitle "Bahasa Indonesia " was produced by machine.Subtitle "Asụsụ Igbo " was produced by machine.Textun"Íslenska" var framkvæmt vélrænt.Sottotitoli "Italiano" sono stati generati automaticamente.字幕は"日本語" 自動的に生成されました。Subtitle "Basa Jawa" was produced by machine.Subtitle "ქართული" was produced by machine.Subtitle "қазақ тілі " was produced by machine.Subtitle "ភាសាខ្មែរ" was produced by machine.Subtitle "ಕನ್ನಡ" was produced by machine.Subtitle "한국어" was produced by machine.Subtitle "कोंकणी語" was produced by machine.Subtitle "کوردی" was produced by machine.Subtitle "Кыргызча" was produced by machine.Subtitle " lingua latina" was produced by machine.Subtitle "Lëtzebuergesch" was produced by machine.Subtitle "Lingala" was produced by machine.Subtitle "ພາສາ" was produced by machine.Subtitle "Lietuvių" was produced by machine.Subtitle "Latviešu" was produced by machine.Subtitle "fiteny malagasy" was produced by machine.Subtitle "te reo Māori" was produced by machine.Subtitle "македонски јазик" was produced by machine.Subtitle "malayāḷaṁ" was produced by machine.Subtitle "Монгол хэл" was produced by machine.Subtitle "मराठी" was produced by machine.Subtitle "Bahasa Malaysia" was produced by machine.Subtitle "Malti" was produced by machine.Subtitle "မြန်မာစာ " was produced by machine.Subtitle "नेपाली" was produced by machine.Ondertitels "Nederlands" machinaal geproduceerd.Subtitle "Norsk" was produced by machine.Subtitle "chiCheŵa" was produced by machine.Subtitle "ਪੰਜਾਬੀ" was produced by machine.Podtytuł "Polska" został utworzony przez maszynę.Subtitle "پښتو" was produced by machine.Legenda "Português" foi gerada automaticamente.Subtitle "Română" was produced by machine.Subtitle "Язык жестов (Русский)" was produced by machine.Субтитры "Pусский" были созданы машиной.Subtitle "Kinyarwanda" was produced by machine.Subtitle "सिन्धी" was produced by machine.Subtitle "Deutschschweizer Gebärdensprache" was produced by machine.Subtitle "සිංහල" was produced by machine.Subtitle "Slovensky" was produced by machine.Subtitle "Slovenski" was produced by machine.Subtitle "gagana fa'a Samoa" was produced by machine.Subtitle "chiShona" was produced by machine.Subtitle "Soomaaliga" was produced by machine.Titra "Shqip" u krijua automatikisht.Subtitle "србски" was produced by machine.Subtitle "Sesotho" was produced by machine.Subtitle "Basa Sunda" was produced by machine.Undertext "Svenska" är maskinell skapad.Subtitle "Kiswahili" was produced by machine.Subtitle "தமிழ்" was produced by machine.Subtitle "తెలుగు" was produced by machine.Subtitle "Тоҷикй" was produced by machine.Subtitle "ภาษาไทย" was produced by machine.ንኡስ ኣርእስቲ "ትግርኛ" ብማሽን እዩ ተፈሪዩ።Subtitle "Türkmençe" was produced by machine.Subtitle "Tagalog" ay nabuo sa pamamagitan ng makina.Altyazı "Türkçe" otomatik olarak oluşturuldu.Subtitle "татар теле" was produced by machine.Subtitle "Українська " was produced by machine.ذیلی عنوان "اردو" مشین کے ذریعہ تیار کیا گیا تھا۔Subtitle "Oʻzbek" was produced by machine.Phụ đề được tạo bởi máy.Subtitle "Serbšćina" was produced by machine.Subtitle "isiXhosa" was produced by machine.Subtitle "ייִדיש" was produced by machine.Subtitle "Yorùbá" was produced by machine.Subtitle "中文" was produced by machine.Subtitle "isiZulu" was produced by machine.
kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV не носи отговорност за некачествен превод.অপর্যাপ্ত অনুবাদের জন্য kla.TV কোন দায় বহন করে না।kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV nenese žádnou odpovědnost za chybné překlady.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV übernimmt keine Haftung für mangelhafte Übersetzung.kla.TV accepts no liability for inadequate translationΗ kla.TV δεν φέρει καμία ευθύνη για ανεπαρκή μετάφραση.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV no se hace responsable de traducciones incorrectas.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV n'assume aucune responsabilité en cas de mauvaise traduction.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV nem vállal felelősséget a hibás fordításértkla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV tekur enga ábyrgð á áræðanleika þýðingarinnarKla.TV non si assume alcuna responsabilità per traduzioni lacunose e/o errate.Kla.TV は、不適切な翻訳に対して一切の責任を負いません。kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV aanvaardt geen aansprakelijkheid voor foutieve vertalingen.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV nie ponosi odpowiedzialności za wadliwe tłumaczenie.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV não se responsabiliza por traduções defeituosas.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV не несет ответственности за некачественный перевод.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV nuk mban asnjë përgjegjësi për përkthime joadekuate.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.Kla.TV tar inget ansvar för felaktiga översättningar.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV ንዝኾነ ጉድለት ትርጉም ዝኾነ ይኹን ሓላፍነት ኣይቅበልን እዩ።kla.TV accepts no liability for defective translation.kla. Walang pananagutan ang TV sa mga depektibong pagsasalin.kla.TV hatalı çeviriler için hiçbir sorumluluk kabul etmez.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV عیب دار ترجمہ کے لیے کوئی ذمہ داری قبول نہیں کرتا ہے۔kla.TV accepts no liability for defective translation.Kla. TV không chịu trách nhiệm về bản dịch không đầy đủ.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.
Loven om krav til vindenergiområder blev indført specifikt for at gennemføre energiomstillingen i forhold til vindmøller. Igen er målet selvfølgelig at bekæmpe klimaforandringer. Som det så ofte er tilfældet, tages der kun hensyn til, hvad der ”kommer ud i den anden ende”, men ikke hvad der skal bruges på det.
[Læs mere]
Loven om krav til vindenergiområder trådte i kraft i Tyskland den 1. februar 2023. Med denne lov forpligter den føderale regering delstaterne til at udpege en vis procentdel af deres landområde til vindenergi inden udgangen af 2032. For bystaterne Berlin, Hamborg og Bremen er andelen 0,5 procent af arealet. For de øvrige lande mellem 1,8 procent og 2,2 procent. Alene i Bayern drejer det sig om ca. 1.270 kvadratkilometer til vindmøller – et område, der er halvt så stort som Saarland. For at nå dette mål har forbundsregeringen ændret den føderale naturbeskyttelseslov, så selv landskabsbeskyttelsesområder nu kan bruges. Vindenergi er en næsten uudtømmelig energikilde, hvis potentiale kun er udnyttet i begrænset omfang i dag – det er sådan, det altid beskrives af dem, der går ind for energiomstillingen. Målet er selvfølgelig også at bekæmpe klimaforandringer, hvilket understreges gentagne gange, da denne teknologi ikke vil producere CO2. Som det så ofte er tilfældet, er det kun det, der kommer ud til sidst, der tages hensyn til eller præsenteres på en medieeffektiv måde, men ikke det, der skal bruges på det. Det drejer sig hovedsageligt om følgende områder.
1. Miljøforurening
Begrebet miljøpolitik blev opfundet omkring 1970 og henviser til alle politiske bestræbelser på at bevare de naturlige forudsætninger for menneskeliv og natur. Vindmøllerne bliver angiveligt også sat op for at beskytte miljøet. Men er de virkelig en velsignelse for miljøet?
1a) Afskovning
Tidligere var skovens største fjender tørke, storme og barkbiller. Men nu skal vindmøller også medregnes. I Reinhardswald i Hessen skal der f.eks. ryddes 29 hektar skov med træer, der er op til 195 år gamle, til 18 planlagte vindmøller. Derefter kan skoven ikke længere realiseres som en skov, men snarere som et industrianlæg med en træforbindelse. De store gange, der er skåret ind i skoven, skaber flere kanter. Træer, der står på sådanne steder, kan dø, fordi de er meget mere udsatte for vind og tørke, hvilket fører til, at sådanne gange breder sig yderligere. Selv om dele af skoven genplantes, efter at vindmøllerne er bygget, tager det mange årtier for naturen at genoprette en sund skovbund fyldt med humus.
1 b) Ressourceforbrug
Opførelsen af en vindmølle kræver ikke kun masten og rotoren, men også et veludviklet netværk af veje til transport af vindmølledelene. For at sikre, at det hele bliver stående, har det også brug for et stabilt fundament. Vi kan se, hvad der er brug for i Altdorfer Wald-vindmølleparken. Her skal der opstilles 39 vindmøller med en højde på 285 meter. Disse objekter er mere end fem gange så høje som et gennemsnitligt kirketårn. Det kræver et fundament med en volumen på 1500 kubikmeter. I Altdorf-skoven skal der bruges i alt 58.500 kubikmeter beton til 39 vindmøller. For at levere denne beton skal mobile betonblandere køre 15.600 ture for 7,5 kubikmeter. Derudover er der brug for over 45.000 ture med gruslastbiler for at transportere gruset til udvidelsen af den 27 kilometer lange vejstrækning.
1c) Ændringer i flora og fauna
Tusindvis af flagermus og fugle bliver hvert år ofre for vindmøller. Ifølge prognoser er der mere end 200.000 flagermus i Tyskland alene hvert år, og derfor er nogle flagermusarter allerede truet i deres bestande. Faren for dyrene er ikke kun, at de flyver mod rotorbladene. Trykfaldet bag rotorbladene får dyrenes lunger og indre organer til at sprænges. I 2017 fastslog German Aerospace Centre i en undersøgelse baseret på modelberegninger, at omkring 1.200 milliarder insekter bliver ofre for vindmøller hvert år. Det er omkring 3 milliarder insekter om dagen. Resterne af flyvende insekter på rotorbladene bidrager også til større tab i turbinens effektivitet. Det er ikke kun en trussel mod dyrebestande, men også mod landskabet. Nogle steder fældes træer på skråninger, hvilket efterfølgende øger risikoen for jorderosion og jordskred.
1 d) Forurenede områder
Vindmøller er i øjeblikket designet til en levetid på 20 år. Hele systemet skal derefter afmonteres og bortskaffes. Det er dog mere end tvivlsomt, om betonfundamenterne rent faktisk vil blive demonteret under alle omstændigheder. Der er stadig ikke noget koncept for genbrug af vingerne på grund af de giftstoffer og kompositmaterialer, de indeholder, og derfor skal dette problematiske affald bortskaffes. Alene rotorbladene producerer 20.000 tons affald hvert år. Og tendensen er stigende. Foreløbig konklusion Det Grønne Parti stod engang op for at beskytte miljøet. Men i mellemtiden er de snarere nået frem til at ødelægge miljøet. Mens byggeprojekter blev stoppet på grund af tilstedeværelsen af en bille, blev naturbeskyttelsesloven endda ændret for vindmøller, så mange fuglearter, som f.eks. storke, ikke længere tæller som arter, der er truet af vindkraft. Ifølge en juridisk udtalelse bestilt af Nature and Biodiversity Conservation Union (NABU) var dette endda i strid med gældende EU-lovgivning om artsbeskyttelse. Denne teknologi er heller ikke ressourcevenlig, hvis den kun er designet til så kort tid og derefter efterlader stoffer, hvis bortskaffelse endnu ikke er afklaret. Ideologiske mål får nu mere opmærksomhed end miljøbeskyttelse.
2. Klimatiske forandringer
Alene i Tyskland er der i øjeblikket 32.000 vindmøller i drift. I løbet af de sidste 20 år har det ført til en reduktion i den gennemsnitlige vindhastighed på 13%, som universitetet i Osnabrück har fastslået. Det er ikke uden konsekvenser.
2a) Ændret luftcirkulation
I USA produceres der 2,5 gange så meget vindenergi som i Tyskland. Disse alvorlige indgreb kunne dramatisk reducere luftstrømmene væk fra ækvator mod Nordpolen, hvilket ville resultere i en sænkning af jetstrømmen på de sydlige breddegrader. Ifølge dette ville en udtynding af luftlagene over Nordpolen være mulig, hvilket ville resultere i lavere refleksion og dermed opvarmning af regionen.
2b) Udtørring af jorden
Samspillet mellem vindmøller og luftlag har en afgørende indflydelse på varme- og fugtstrømmene mellem overfladen og atmosfæren. Luftstrømmen bremses foran vindmøllerne og hvirvles op bag dem. Ved enhver stor vindmøllepark trækkes der fugt ud af atmosfæren, især om sommeren, og jorden opvarmes yderligere. En ny undersøgelse fra Kina viser de ødelæggende konsekvenser, som vindmølleparker har for deres omgivelser. Virkningerne af en kinesisk vindmøllepark på grænsen til Mongoliet blev analyseret. Det viste sig, at jordfugtigheden blev reduceret med 4,1 % om året. De komplicerede mekanismer er endnu ikke helt forstået, men det er sikkert, at vindmølleparkerne effektivt fører til, at den jord, de er bygget på, tørrer ud. I værste fald kan det føre til tørke og jorderosion, som også kan sprede sig til den bredere periferi. Foreløbig konklusion Brugen af vindenergi fremmes for at modvirke de klimaforandringer, der angiveligt er forårsaget af CO2. Især udtørringen af jorden præsenteres for os i slående og apokalyptiske billeder som en konsekvens af klimaforandringerne. Men aktuelle undersøgelser viser, at især vindmøller kan føre til tørke.
3. Skader på helbredet
Vindmøller kan forårsage en række helbredsproblemer som koncentrationsbesvær, nervøsitet, hovedpine og søvnforstyrrelser. De største farer er infralyd og skyggeflimmer. Om vinteren er der dog også fare for is.
3a) Is
Under ugunstige vejrforhold kan der dannes is på rotorbladene. Så er der endda livsfare. Rotorbladene kan skubbe isklumper ud over lange afstande.
3b) Infralyd
Infralyd er lyd, hvis frekvens ligger under det menneskelige høreområde, dvs. under 16 Hertz. Nogle mennesker, der bor i nærheden af vindmøller, rapporterer om symptomer som træthed, depression eller endda søsyge. Hjertekirurgen Christian Friedrich Fahl har undersøgt fænomenet videnskabeligt som leder af infralyd-arbejdsgruppen på Mainz Universitetshospital. Ifølge ham sker det, når rotorbladet kører langs masten, komprimerer luften og skaber korte, stejle impulser. I det fri skruer infralyd også op for lyden. Det opfattes som støj, men er ikke pulserende. De impulser, der opstår her, kan også mærkes fysisk. Det kan sammenlignes med en besøgende, der står foran bashøjttalerne til en rockkoncert og fysisk opfatter lyden. Men de impulser, der genereres af en vindmølle, er meget mere massive.
3c) Slagskygge
Vindmøllernes drift forårsager en bevægelig skygge i solen, som også kan føre til betydelige gener for de berørte, såsom koncentrationsbesvær, nervøsitet, hovedpine og søvnforstyrrelser. Skyggerne fra rotoren er ubehagelige for mange mennesker, da de forårsager periodiske udsving i lysstyrken. Ifølge den føderale/delstatslige arbejdsgruppe for emissionskontrol skal det ved godkendelse af vindmøller sikres, at den teoretisk mulige skyggevarighed for et hus på 30 timer pr. kalenderår eller 30 minutter pr. dag ikke overskrides. Om nødvendigt skal der anvendes slukningsteknologi for at sikre, at den faktiske varighed af skyggepåvirkningen begrænses til 8 timer pr. kalenderår og 30 minutter pr. dag. Hvis et hus ligger i skyggen af flere vindmøller, gælder værdierne for alle møllerne tilsammen.
Foreløbig konklusion
For almindelige borgere gælder princippet om, at forureneren betaler, altid. Burde det ikke også gælde for vindmølleoperatører? For hvis et sådant anlæg påviseligt fører til sundhedsproblemer i befolkningen, skal anlægget slukkes, uanset om der er opnået et bestemt antal timers eksponering eller ej. Det rejser spørgsmålet om, hvorfor disse anlæg overhovedet er godkendt.
4. Energiomstillingen er ved at blive uoverkommelig
4a) Vindmøllernes faktiske produktion Operatørerne vogter over kapacitetsudnyttelsen af deres vindmølleparker som en statshemmelighed. Neue Zürcher Zeitung har analyseret 18.000 vindmøller i Tyskland – med tankevækkende resultater. Næsten en fjerdedel af de analyserede systemer havde ikke engang en kapacitetsfaktor på 20%. Kun 15% af anlæggene havde en anslået kapacitetsudnyttelse på mere end 30%. Næsten alle disse ligger tæt på kysten.
4b) Tabskonto betalt af forbrugere
I slutningen af januar 2024 præsenterede de fire elnetoperatører regningen for, hvad vind- og solenergi kommer til at koste os. Udbygningen af vind- og solkraftværker betyder, at der produceres mere elektricitet, end der er brug for i stærk vind eller stærkt solskin. Som følge heraf falder elpriserne på børsen mod nul eller endda til negativt territorium, så der skal betales ekstra penge for købet. Ikke desto mindre modtager vindmølleoperatører 7,35 cent pr. kilowatttime i garanterede feed-in-tariffer. Solsystemoperatører betaler endda 11 til 13 cent pr. kilowatttime. Stadig oftere må møllerne endda slukkes, når vindproduktionen er for høj, så der ikke ender for meget strøm i systemet. Men selv når der er stilstand, flyder pengene, som om operatørerne havde produceret elektriciteten. Det kostede forbrugerne omkring en milliard euro i 2022, uden at de fik noget til gengæld.
4c) Omkostninger til udvidelse af nettet
De fleste vindmølleparker er placeret i Nordtyskland på grund af vindforholdene. Men for at kunne bringe elektriciteten til industriområderne i Bayern og Baden-Württemberg skal elnettet også udvides. Den nødvendige udvidelse af højspændingsledningerne forventes at koste 300 milliarder euro frem til 2045 og yderligere 150 milliarder euro til distributionsnettene i byer og kommuner. For at fremme udvidelsen af vindmølleparker i den sydlige region med lav vindstyrke indeholder EEG-loven 2023 en korrektionsfaktor på 50-60% for denne region. Det betyder, at der gives yderligere tilskud til vindkraft, fordi det ikke er økonomisk rentabelt at drive vindmøller med de eksisterende tilskud i Sydtyskland. Foreløbig konklusion Vindmølleparker er ikke effektive for et forretningsområde som Tyskland.
Uden tilskud fra ideologisk drevne politikere ville næsten ingen investorer investere i denne teknologi, da sådanne anlæg ikke ville være i stand til at klare sig på markedet under konkurrencedygtige forhold. Den producerede elektricitet bliver i stigende grad ubetalelig for forbrugerne på grund af disse rammebetingelser. Privatpersoner vil miste deres levestandard, og virksomheder vil i stigende grad flytte til udlandet. Økonomiminister Robert Habeck ville sige: "I Tyskland vil industrien ikke være insolvent, den vil bare holde op med at producere."
Konklusion
Vindenergi bliver altid præsenteret for os som en energiform, der er særligt miljøvenlig og klimavenlig. Men som vi kan se, er ingen af delene tilfældet. På den anden side er det en upålidelig måde at generere energi på, og det er også meget dyrt for forbrugeren. Men hvorfor bliver det stadig promoveret, og hvem har interesse i det? Et plausibelt svar på dette spørgsmål kunne være følgende. "Du vil ikke eje noget og være lykkelig", lyder en sætning fra en video fra World Economic Forum (WEF) i 2016, som opsummerer et essay af den danske politiker Ida Auken. Ida Auken er en del af WEF's Young Global Leader Programme. Det ville være ideelt for WEF og dets bagmænd. Alt, hvad nogen har brug for, modtages som en service. På den ene side ville denne service være en god forretning, og på den anden side ville alle blive helt gennemsigtige borgere.
For at opnå dette skal de eksisterende strukturer i økonomien og befolkningen først afvikles, og der er brug for en plan for at opnå dette uden modstand fra befolkningen. Man kunne forestille sig, at alle varer blev dyrere, så befolkningen ikke længere kunne leve af dem og var nødt til at bruge alle deres reserver. Energiomkostninger er indregnet i prisen på de fleste varer, fordi de er nødvendige for produktionen af varerne. Prisen på elektricitet ville derfor være en måde at justere prisen på varer på. Atomkraftværkerne er lukket ned, og sanktionerne mod Rusland betyder, at vi ikke længere kan få billig naturgas. Resultatet er, at de billigste muligheder for at producere elektricitet er forsvundet. Elektricitet fra vindkraft er enten tilgængelig i overflod, og prisen på elbørsen er tæt på nul, eller vinden blæser for lidt, og elektriciteten skal købes fra udlandet til en høj pris. Det får prisen på elektricitet til at stige og dermed prisen på de producerede varer. På lang sigt ville virksomhederne ikke kunne overleve i et sådant miljø. De holder enten helt op med at producere eller emigrerer. Tilbage er en befolkning med høj arbejdsløshed, som ikke længere er i stand til at tjene til livets ophold på grund af de høje energiomkostninger. Så ville WEF og dets bagmænd have nået deres mål. En befolkning, der er i elitens vold og villigt underkaster sig.
23.04.2025 | www.kla.tv/37399
Loven om krav til vindenergiområder trådte i kraft i Tyskland den 1. februar 2023. Med denne lov forpligter den føderale regering delstaterne til at udpege en vis procentdel af deres landområde til vindenergi inden udgangen af 2032. For bystaterne Berlin, Hamborg og Bremen er andelen 0,5 procent af arealet. For de øvrige lande mellem 1,8 procent og 2,2 procent. Alene i Bayern drejer det sig om ca. 1.270 kvadratkilometer til vindmøller – et område, der er halvt så stort som Saarland. For at nå dette mål har forbundsregeringen ændret den føderale naturbeskyttelseslov, så selv landskabsbeskyttelsesområder nu kan bruges. Vindenergi er en næsten uudtømmelig energikilde, hvis potentiale kun er udnyttet i begrænset omfang i dag – det er sådan, det altid beskrives af dem, der går ind for energiomstillingen. Målet er selvfølgelig også at bekæmpe klimaforandringer, hvilket understreges gentagne gange, da denne teknologi ikke vil producere CO2. Som det så ofte er tilfældet, er det kun det, der kommer ud til sidst, der tages hensyn til eller præsenteres på en medieeffektiv måde, men ikke det, der skal bruges på det. Det drejer sig hovedsageligt om følgende områder. 1. Miljøforurening Begrebet miljøpolitik blev opfundet omkring 1970 og henviser til alle politiske bestræbelser på at bevare de naturlige forudsætninger for menneskeliv og natur. Vindmøllerne bliver angiveligt også sat op for at beskytte miljøet. Men er de virkelig en velsignelse for miljøet? 1a) Afskovning Tidligere var skovens største fjender tørke, storme og barkbiller. Men nu skal vindmøller også medregnes. I Reinhardswald i Hessen skal der f.eks. ryddes 29 hektar skov med træer, der er op til 195 år gamle, til 18 planlagte vindmøller. Derefter kan skoven ikke længere realiseres som en skov, men snarere som et industrianlæg med en træforbindelse. De store gange, der er skåret ind i skoven, skaber flere kanter. Træer, der står på sådanne steder, kan dø, fordi de er meget mere udsatte for vind og tørke, hvilket fører til, at sådanne gange breder sig yderligere. Selv om dele af skoven genplantes, efter at vindmøllerne er bygget, tager det mange årtier for naturen at genoprette en sund skovbund fyldt med humus. 1 b) Ressourceforbrug Opførelsen af en vindmølle kræver ikke kun masten og rotoren, men også et veludviklet netværk af veje til transport af vindmølledelene. For at sikre, at det hele bliver stående, har det også brug for et stabilt fundament. Vi kan se, hvad der er brug for i Altdorfer Wald-vindmølleparken. Her skal der opstilles 39 vindmøller med en højde på 285 meter. Disse objekter er mere end fem gange så høje som et gennemsnitligt kirketårn. Det kræver et fundament med en volumen på 1500 kubikmeter. I Altdorf-skoven skal der bruges i alt 58.500 kubikmeter beton til 39 vindmøller. For at levere denne beton skal mobile betonblandere køre 15.600 ture for 7,5 kubikmeter. Derudover er der brug for over 45.000 ture med gruslastbiler for at transportere gruset til udvidelsen af den 27 kilometer lange vejstrækning. 1c) Ændringer i flora og fauna Tusindvis af flagermus og fugle bliver hvert år ofre for vindmøller. Ifølge prognoser er der mere end 200.000 flagermus i Tyskland alene hvert år, og derfor er nogle flagermusarter allerede truet i deres bestande. Faren for dyrene er ikke kun, at de flyver mod rotorbladene. Trykfaldet bag rotorbladene får dyrenes lunger og indre organer til at sprænges. I 2017 fastslog German Aerospace Centre i en undersøgelse baseret på modelberegninger, at omkring 1.200 milliarder insekter bliver ofre for vindmøller hvert år. Det er omkring 3 milliarder insekter om dagen. Resterne af flyvende insekter på rotorbladene bidrager også til større tab i turbinens effektivitet. Det er ikke kun en trussel mod dyrebestande, men også mod landskabet. Nogle steder fældes træer på skråninger, hvilket efterfølgende øger risikoen for jorderosion og jordskred. 1 d) Forurenede områder Vindmøller er i øjeblikket designet til en levetid på 20 år. Hele systemet skal derefter afmonteres og bortskaffes. Det er dog mere end tvivlsomt, om betonfundamenterne rent faktisk vil blive demonteret under alle omstændigheder. Der er stadig ikke noget koncept for genbrug af vingerne på grund af de giftstoffer og kompositmaterialer, de indeholder, og derfor skal dette problematiske affald bortskaffes. Alene rotorbladene producerer 20.000 tons affald hvert år. Og tendensen er stigende. Foreløbig konklusion Det Grønne Parti stod engang op for at beskytte miljøet. Men i mellemtiden er de snarere nået frem til at ødelægge miljøet. Mens byggeprojekter blev stoppet på grund af tilstedeværelsen af en bille, blev naturbeskyttelsesloven endda ændret for vindmøller, så mange fuglearter, som f.eks. storke, ikke længere tæller som arter, der er truet af vindkraft. Ifølge en juridisk udtalelse bestilt af Nature and Biodiversity Conservation Union (NABU) var dette endda i strid med gældende EU-lovgivning om artsbeskyttelse. Denne teknologi er heller ikke ressourcevenlig, hvis den kun er designet til så kort tid og derefter efterlader stoffer, hvis bortskaffelse endnu ikke er afklaret. Ideologiske mål får nu mere opmærksomhed end miljøbeskyttelse. 2. Klimatiske forandringer Alene i Tyskland er der i øjeblikket 32.000 vindmøller i drift. I løbet af de sidste 20 år har det ført til en reduktion i den gennemsnitlige vindhastighed på 13%, som universitetet i Osnabrück har fastslået. Det er ikke uden konsekvenser. 2a) Ændret luftcirkulation I USA produceres der 2,5 gange så meget vindenergi som i Tyskland. Disse alvorlige indgreb kunne dramatisk reducere luftstrømmene væk fra ækvator mod Nordpolen, hvilket ville resultere i en sænkning af jetstrømmen på de sydlige breddegrader. Ifølge dette ville en udtynding af luftlagene over Nordpolen være mulig, hvilket ville resultere i lavere refleksion og dermed opvarmning af regionen. 2b) Udtørring af jorden Samspillet mellem vindmøller og luftlag har en afgørende indflydelse på varme- og fugtstrømmene mellem overfladen og atmosfæren. Luftstrømmen bremses foran vindmøllerne og hvirvles op bag dem. Ved enhver stor vindmøllepark trækkes der fugt ud af atmosfæren, især om sommeren, og jorden opvarmes yderligere. En ny undersøgelse fra Kina viser de ødelæggende konsekvenser, som vindmølleparker har for deres omgivelser. Virkningerne af en kinesisk vindmøllepark på grænsen til Mongoliet blev analyseret. Det viste sig, at jordfugtigheden blev reduceret med 4,1 % om året. De komplicerede mekanismer er endnu ikke helt forstået, men det er sikkert, at vindmølleparkerne effektivt fører til, at den jord, de er bygget på, tørrer ud. I værste fald kan det føre til tørke og jorderosion, som også kan sprede sig til den bredere periferi. Foreløbig konklusion Brugen af vindenergi fremmes for at modvirke de klimaforandringer, der angiveligt er forårsaget af CO2. Især udtørringen af jorden præsenteres for os i slående og apokalyptiske billeder som en konsekvens af klimaforandringerne. Men aktuelle undersøgelser viser, at især vindmøller kan føre til tørke. 3. Skader på helbredet Vindmøller kan forårsage en række helbredsproblemer som koncentrationsbesvær, nervøsitet, hovedpine og søvnforstyrrelser. De største farer er infralyd og skyggeflimmer. Om vinteren er der dog også fare for is. 3a) Is Under ugunstige vejrforhold kan der dannes is på rotorbladene. Så er der endda livsfare. Rotorbladene kan skubbe isklumper ud over lange afstande. 3b) Infralyd Infralyd er lyd, hvis frekvens ligger under det menneskelige høreområde, dvs. under 16 Hertz. Nogle mennesker, der bor i nærheden af vindmøller, rapporterer om symptomer som træthed, depression eller endda søsyge. Hjertekirurgen Christian Friedrich Fahl har undersøgt fænomenet videnskabeligt som leder af infralyd-arbejdsgruppen på Mainz Universitetshospital. Ifølge ham sker det, når rotorbladet kører langs masten, komprimerer luften og skaber korte, stejle impulser. I det fri skruer infralyd også op for lyden. Det opfattes som støj, men er ikke pulserende. De impulser, der opstår her, kan også mærkes fysisk. Det kan sammenlignes med en besøgende, der står foran bashøjttalerne til en rockkoncert og fysisk opfatter lyden. Men de impulser, der genereres af en vindmølle, er meget mere massive. 3c) Slagskygge Vindmøllernes drift forårsager en bevægelig skygge i solen, som også kan føre til betydelige gener for de berørte, såsom koncentrationsbesvær, nervøsitet, hovedpine og søvnforstyrrelser. Skyggerne fra rotoren er ubehagelige for mange mennesker, da de forårsager periodiske udsving i lysstyrken. Ifølge den føderale/delstatslige arbejdsgruppe for emissionskontrol skal det ved godkendelse af vindmøller sikres, at den teoretisk mulige skyggevarighed for et hus på 30 timer pr. kalenderår eller 30 minutter pr. dag ikke overskrides. Om nødvendigt skal der anvendes slukningsteknologi for at sikre, at den faktiske varighed af skyggepåvirkningen begrænses til 8 timer pr. kalenderår og 30 minutter pr. dag. Hvis et hus ligger i skyggen af flere vindmøller, gælder værdierne for alle møllerne tilsammen. Foreløbig konklusion For almindelige borgere gælder princippet om, at forureneren betaler, altid. Burde det ikke også gælde for vindmølleoperatører? For hvis et sådant anlæg påviseligt fører til sundhedsproblemer i befolkningen, skal anlægget slukkes, uanset om der er opnået et bestemt antal timers eksponering eller ej. Det rejser spørgsmålet om, hvorfor disse anlæg overhovedet er godkendt. 4. Energiomstillingen er ved at blive uoverkommelig 4a) Vindmøllernes faktiske produktion Operatørerne vogter over kapacitetsudnyttelsen af deres vindmølleparker som en statshemmelighed. Neue Zürcher Zeitung har analyseret 18.000 vindmøller i Tyskland – med tankevækkende resultater. Næsten en fjerdedel af de analyserede systemer havde ikke engang en kapacitetsfaktor på 20%. Kun 15% af anlæggene havde en anslået kapacitetsudnyttelse på mere end 30%. Næsten alle disse ligger tæt på kysten. 4b) Tabskonto betalt af forbrugere I slutningen af januar 2024 præsenterede de fire elnetoperatører regningen for, hvad vind- og solenergi kommer til at koste os. Udbygningen af vind- og solkraftværker betyder, at der produceres mere elektricitet, end der er brug for i stærk vind eller stærkt solskin. Som følge heraf falder elpriserne på børsen mod nul eller endda til negativt territorium, så der skal betales ekstra penge for købet. Ikke desto mindre modtager vindmølleoperatører 7,35 cent pr. kilowatttime i garanterede feed-in-tariffer. Solsystemoperatører betaler endda 11 til 13 cent pr. kilowatttime. Stadig oftere må møllerne endda slukkes, når vindproduktionen er for høj, så der ikke ender for meget strøm i systemet. Men selv når der er stilstand, flyder pengene, som om operatørerne havde produceret elektriciteten. Det kostede forbrugerne omkring en milliard euro i 2022, uden at de fik noget til gengæld. 4c) Omkostninger til udvidelse af nettet De fleste vindmølleparker er placeret i Nordtyskland på grund af vindforholdene. Men for at kunne bringe elektriciteten til industriområderne i Bayern og Baden-Württemberg skal elnettet også udvides. Den nødvendige udvidelse af højspændingsledningerne forventes at koste 300 milliarder euro frem til 2045 og yderligere 150 milliarder euro til distributionsnettene i byer og kommuner. For at fremme udvidelsen af vindmølleparker i den sydlige region med lav vindstyrke indeholder EEG-loven 2023 en korrektionsfaktor på 50-60% for denne region. Det betyder, at der gives yderligere tilskud til vindkraft, fordi det ikke er økonomisk rentabelt at drive vindmøller med de eksisterende tilskud i Sydtyskland. Foreløbig konklusion Vindmølleparker er ikke effektive for et forretningsområde som Tyskland. Uden tilskud fra ideologisk drevne politikere ville næsten ingen investorer investere i denne teknologi, da sådanne anlæg ikke ville være i stand til at klare sig på markedet under konkurrencedygtige forhold. Den producerede elektricitet bliver i stigende grad ubetalelig for forbrugerne på grund af disse rammebetingelser. Privatpersoner vil miste deres levestandard, og virksomheder vil i stigende grad flytte til udlandet. Økonomiminister Robert Habeck ville sige: "I Tyskland vil industrien ikke være insolvent, den vil bare holde op med at producere." Konklusion Vindenergi bliver altid præsenteret for os som en energiform, der er særligt miljøvenlig og klimavenlig. Men som vi kan se, er ingen af delene tilfældet. På den anden side er det en upålidelig måde at generere energi på, og det er også meget dyrt for forbrugeren. Men hvorfor bliver det stadig promoveret, og hvem har interesse i det? Et plausibelt svar på dette spørgsmål kunne være følgende. "Du vil ikke eje noget og være lykkelig", lyder en sætning fra en video fra World Economic Forum (WEF) i 2016, som opsummerer et essay af den danske politiker Ida Auken. Ida Auken er en del af WEF's Young Global Leader Programme. Det ville være ideelt for WEF og dets bagmænd. Alt, hvad nogen har brug for, modtages som en service. På den ene side ville denne service være en god forretning, og på den anden side ville alle blive helt gennemsigtige borgere. For at opnå dette skal de eksisterende strukturer i økonomien og befolkningen først afvikles, og der er brug for en plan for at opnå dette uden modstand fra befolkningen. Man kunne forestille sig, at alle varer blev dyrere, så befolkningen ikke længere kunne leve af dem og var nødt til at bruge alle deres reserver. Energiomkostninger er indregnet i prisen på de fleste varer, fordi de er nødvendige for produktionen af varerne. Prisen på elektricitet ville derfor være en måde at justere prisen på varer på. Atomkraftværkerne er lukket ned, og sanktionerne mod Rusland betyder, at vi ikke længere kan få billig naturgas. Resultatet er, at de billigste muligheder for at producere elektricitet er forsvundet. Elektricitet fra vindkraft er enten tilgængelig i overflod, og prisen på elbørsen er tæt på nul, eller vinden blæser for lidt, og elektriciteten skal købes fra udlandet til en høj pris. Det får prisen på elektricitet til at stige og dermed prisen på de producerede varer. På lang sigt ville virksomhederne ikke kunne overleve i et sådant miljø. De holder enten helt op med at producere eller emigrerer. Tilbage er en befolkning med høj arbejdsløshed, som ikke længere er i stand til at tjene til livets ophold på grund af de høje energiomkostninger. Så ville WEF og dets bagmænd have nået deres mål. En befolkning, der er i elitens vold og villigt underkaster sig.
Fra pg.
https://www.gesetze-im-internet.de/windbg/BJNR135310022.html
https://www.youtube.com/watch?v=GHCqxhdPmqw
https://www.bundesregierung.de/breg-de/schwerpunkte/klimaschutz/wind-an-land-gesetz-2052764
1a) Afskovning https://www.youtube.com/watch?v=GHCqxhdPmqw
https://www.agrarheute.com/management/recht/riesige-windraeder-maerchenwald-brueder-grimm-605542
1b) Ressourceforbrug https://285m.webflow.io/
https://www.youtube.com/watch?v=pCQWHrX6eGM
https://akohler-project.de/285meter/Filme/WKA%20Videos%20Werner%20Haller%20-%201.%20Wegebau%20mit%20Fahrten%20Kieslaster%20
(Altdorfer%20Wald)%20-%20Video%201.mp4 1c) Ændringer i flora og fauna https://www.nabu.de/tiere-und-pflanzen/saeugetiere/fledermaeuse/wissen/15018.html
https://www.geo.de/natur/nachhaltigkeit/21698-rtkl-artenschutz-windenergie-und-voegel-die-opferzahlen-sind-viel-hoeher
https://www.dlr.de/de/aktuelles/nachrichten/2019/01/20190326_dlr-studie-zu-wechselwirkungen-von-fluginsekten-und-windparks
https://www.heidelberg.de/hd/HD/entwickeln/haeufige+fragen+_+antworten.html
1d) Forurenede områder https://www.bam.de/Content/DE/Pressemitteilungen/2023/Energie/2023-06-15-monitoring-onshore-windenergioeanlagen.html
https://www.bam.de/Content/DE/Pressemitteilungen/2023/Energie/2023-06-15-monitoring-onshore-windenergioeanlagen.html
https://www.nabu.de/news/2023/04/33245.html
https://www.focus.de/earth/energie/wohin-mit-den-rotorblaettern-windraeder-recyceln-macht-probleme-die-schrottberge-wachsen-an_id_185092701.html
2. Klimatiske forandringer https://ansage.org/vermeintlicher-heilsbringer-windenergie-die-tragik-eines-irrtums/
2a) Ændret luftcirkulation https://ansage.org/vermeintlicher-heilsbringer-windenergie-die-tragik-eines-irrtums/
2b) Udtørring af jorden https://deutsche-wirtschafts-nachrichten.de/700177/Alarmierende-Studien-Windraeder-koennten-Klimawandel-verstaerken-und-Duerren-ausloesen
https://ansage.org/duerre-und-trockenheit-durch-windenergie-immer-wahrscheinlicher/
3. Skader på helbredet https://www.wald-ohne-windkraft.de/gefahren-von-windkraftanlagen-auf-die-menschliche-gesundheit
3a) Is https://www.umweltbundesamt.de/sites/default/files/medien/1968/publikationen/161128_uba_position_windenergiegesundheit.pdf
3b) Infralyd https://de.wikipedia.org/wiki/Infraschall
https://www.schwaebische.de/regional/baden-wuerttemberg/infraschallschwaecht-die-herzkraft-66640
https://www.mdr.de/wissen/windkraftanlagen-infraschall-gesundheit-100.html
3c) Slagskygge https://gegenwind-weinheim.de/wordpress/gesundheit/schattenschlag/
https://de.wikipedia.org/wiki/Schattenwurf_von_Windenergieanlagen
https://www.lai-immissionsschutz.de/documents/wka_schattenwurfhinweise_stand_23_1588595757.01.pdf
4a) Vindmøllernes faktiske produktion https://www.nzz.ch/visuals/windkraft-in-deutschland-grosse-versprechen-kleine-ertraege-ld.1710681
4b) Tabskonto betalt af forbrugere https://reitschuster.de/post/die-energiewende-wird-unbezahlbar/
https://www.wemag.com/oekostrom-direkt/ueberproduktion-von-strom?awc=17410_1709212417_0f064b851ac3bf9d46662b038de99c8a
4c) Omkostninger til udvidelse af nettet https://reitschuster.de/post/die-energiewende-wird-unbezahlbar/
Afsluttende punkt https://www.youtube.com/watch?v=pyIAXp31IGQ
https://www.epochtimes.de/wirtschaft/wef-sie-werden-nichts-besitzen-und-gluecklich-sein-klonovsky-so-klingt-sozialismus-a4563783.html
https://en.wikipedia.org/wiki/You%27ll_own_nothing_and_be_happy