Dette websted bruger cookies. Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester giver du dit samtykke til vores brug af cookies. Dine data er sikre hos os. Vi deler ingen af dine analyse- eller kontaktoplysninger med tredjeparter! Du kan finde flere oplysninger i Privatlivspolitik.
Subtitle "Afrikaans" was produced by machine.Subtitle "አማርኛ" was produced by machine.Subtitle "العربية " was produced by machine.Subtitle "Ārāmāyâ" was produced by machine.Subtitle "azərbaycan dili " was produced by machine.Subtitle "беларуская мова " was produced by machine.Подзаглавието "България" е създадено от машина.Subtitle "বাংলা " was produced by machine.Subtitle "བོད་ཡིག" was produced by machine.Subtitle "босански" was produced by machine.Subtitle "català" was produced by machine.Subtitle "Cebuano" was produced by machine.Subtitle "ગુજરાતી" was produced by machine.Subtitle "corsu" was produced by machine.Podtitul "Čeština" byl vytvořen automaticky.Subtitle "Cymraeg" was produced by machine.Subtitle "Dansk" was produced by machine.Untertitel "Deutsch" wurde maschinell erzeugt.Subtitle "Untertitel" was produced by machine.Subtitle "Ελληνικά" was produced by machine.Subtitle "English" was produced by machine.Subtitle "Esperanto" was produced by machine.El subtítulo "Español" se generó automáticamente.Subtitle "Eesti" was produced by machine.Subtitle "euskara" was produced by machine.Subtitle "فارسی" was produced by machine.Subtitle "Suomi" was produced by machine.Le sous-titre "Français" a été généré automatiquement.Subtitle "Frysk" was produced by machine.Subtitle "Gaeilge" was produced by machine.Subtitle "Gàidhlig" was produced by machine.Subtitle "Galego" was produced by machine.Subtitle "Schwizerdütsch" was produced by machine.Subtitle "هَوُسَ" was produced by machine.Subtitle "Ōlelo Hawaiʻi" was produced by machine.Subtitle "עברית" was produced by machine.Subtitle "हिन्दी" was produced by machine.Subtitle "Mẹo" was produced by machine.Subtitle "Hrvatski" was produced by machine.Subtitle "Kreyòl ayisyen " was produced by machine.Subtitle "Magyar" was produced by machine.Subtitle "Հայերեն" was produced by machine.Subtitle "Bahasa Indonesia " was produced by machine.Subtitle "Asụsụ Igbo " was produced by machine.Textun"Íslenska" var framkvæmt vélrænt.Sottotitoli "Italiano" sono stati generati automaticamente.Subtitle "日本語" was produced by machine.Subtitle "Basa Jawa" was produced by machine.Subtitle "ქართული" was produced by machine.Subtitle "қазақ тілі " was produced by machine.Subtitle "ភាសាខ្មែរ" was produced by machine.Subtitle "ಕನ್ನಡ" was produced by machine.Subtitle "한국어" was produced by machine.Subtitle "कोंकणी語" was produced by machine.Subtitle "کوردی" was produced by machine.Subtitle "Кыргызча" was produced by machine.Subtitle " lingua latina" was produced by machine.Subtitle "Lëtzebuergesch" was produced by machine.Subtitle "Lingala" was produced by machine.Subtitle "ພາສາ" was produced by machine.Subtitle "Lietuvių" was produced by machine.Subtitle "Latviešu" was produced by machine.Subtitle "fiteny malagasy" was produced by machine.Subtitle "te reo Māori" was produced by machine.Subtitle "македонски јазик" was produced by machine.Subtitle "malayāḷaṁ" was produced by machine.Subtitle "မြန်မာစာ " was produced by machine.Subtitle "Монгол хэл" was produced by machine.Subtitle "मराठी" was produced by machine.Subtitle "Bahasa Malaysia" was produced by machine.Subtitle "Malti" was produced by machine.Subtitle "ဗမာစာ " was produced by machine.Subtitle "नेपाली" was produced by machine.Subtitle "Nederlands" was produced by machine.Subtitle "Norsk" was produced by machine.Subtitle "chiCheŵa" was produced by machine.Subtitle "ਪੰਜਾਬੀ" was produced by machine.Subtitle "Polska" was produced by machine.Subtitle "پښتو" was produced by machine.Subtitle "Português" was produced by machine.Subtitle "Română" was produced by machine.Subtitle "Язык жестов (Русский)" was produced by machine.Субтитры "Pусский" были созданы машиной.Subtitle "Kinyarwanda" was produced by machine.Subtitle "सिन्धी" was produced by machine.Subtitle "Deutschschweizer Gebärdensprache" was produced by machine.Subtitle "සිංහල" was produced by machine.Subtitle "Slovensky" was produced by machine.Subtitle "Slovenski" was produced by machine.Subtitle "gagana fa'a Samoa" was produced by machine.Subtitle "chiShona" was produced by machine.Subtitle "Soomaaliga" was produced by machine.Subtitle "Shqip" was produced by machine.Subtitle "србски" was produced by machine.Subtitle "Sesotho" was produced by machine.Subtitle "Basa Sunda" was produced by machine.Undertext "Svenska" är maskinell skapad.Subtitle "Kiswahili" was produced by machine.Subtitle "தமிழ்" was produced by machine.Subtitle "తెలుగు" was produced by machine.Subtitle "Тоҷикй" was produced by machine.Subtitle "ภาษาไทย" was produced by machine.Subtitle "ትግርኛ" was produced by machine.Subtitle "Tagalog" was produced by machine.Subtitle "Türkçe" was produced by machine.Subtitle "татар теле" was produced by machine.Subtitle "Українська " was produced by machine.Subtitle "اردو" was produced by machine.Subtitle "Oʻzbek" was produced by machine.Subtitle "Tiếng Việt" was produced by machine.Subtitle "Serbšćina" was produced by machine.Subtitle "isiXhosa" was produced by machine.Subtitle "ייִדיש" was produced by machine.Subtitle "Yorùbá" was produced by machine.Subtitle "中文" was produced by machine.Subtitle "isiZulu" was produced by machine.
kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV не носи отговорност за некачествен превод.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV nenese žádnou odpovědnost za chybné překlady.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV übernimmt keine Haftung für mangelhafte Übersetzung.kla.TV accepts no liability for inadequate translationkla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV no se hace responsable de traducciones incorrectas.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV n'assume aucune responsabilité en cas de mauvaise traduction.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV nem vállal felelősséget a hibás fordításértkla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV tekur enga ábyrgð á áræðanleika þýðingarinnarKla.TV non si assume alcuna responsabilità per traduzioni lacunose e/o errate.Kla.TV は、不適切な翻訳に対して一切の責任を負いません。kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV не несет ответственности за некачественный перевод.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.Kla.TV tar inget ansvar för felaktiga översättningar.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.kla.TV accepts no liability for defective translation.
Ny tendens eller iskold beregning? For nylig er flere insekter blevet godkendt som tilsætningsstof til vores fødevarer. Mainstream-medierne gør sig store anstrengelser for at gøre dem spiselige for os og skjuler i den forbindelse grundlæggende fakta. Parallellerne til Corona-rapporterne er indlysende. Denne dokumentarfilm afslører motiverne bag denne globale dagsorden og dens alvorlige sundhedsrisici.
[Læs mere]
”Du er, hvad du spiser” er en ofte citeret visdom.
Det er derfor ikke overraskende, at en række skandaler har forskrækket forbrugerne i de seneste år. Fra pesticider og andre giftige rester i fødevarer til hestekød i lasagne og kogalskab (BSE).
Er der nu endnu en i horisonten med de helt officielt godkendte insekter i fødevarer?
Følgende beviser viser de forfærdelige risici og økonomiske interesser, som denne insektindustri indebærer.
I januar 2023 godkendte EU flere insekter i fødevarer med syren og larverne af kornskimmelbillen, også kendt som bøffelbillen. Dette førte til et ramaskrig fra mange bekymrede forbrugere på de sociale medier. Melorme og vandrende græshopper har allerede været godkendt siden 2021 i forskellige former for forarbejdning i en række fødevarer såsom brød, müsli, supper, pasta, snacks, chokolade osv. Mainstream-medierne forsøger - naturligvis igen med henvisning til eksperter - at gøre disse krybdyr, som er temmelig ulækre for europæere, spiselige for os. Som så ofte anføres klimabeskyttelse og den påståede fødevaresikkerhed for en voksende verdensbefolkning som argumenter. Interessant nok er det de samme medier, som for blot få år siden advarede kraftigt mod risikoen ved insekter i fødevarer.En pludselig ændring af holdning, der minder om mediernes 180° vending i spørgsmålet om Corona.
I januar 2020 blev dem, der troede, at Corona var farligt, bagtalt, og fra februar og fremefter alle, der så det som bare influenza. Grund nok til at se nærmere på, hvad der ligger bag denne aktuelle "insekt-hype", og hvilke mulige motiver, der ikke bliver nævnt for offentligheden.
1. EU-forordningerne
Som man kunne forvente, er der også en EU-forordning for insekttilsætningsstoffer. Dette viser hvilke insektkomponenter der kan forarbejdes, hvordan og i hvilke mængder og til hvilket formål.
Også at EU henviser til de oplysninger og undersøgelser, som producenten har givet ved godkendelsen – hvilket naturligvis er underlagt producentens ejendoms- og databeskyttelsesrettigheder. Hvilket minder om godkendelsen af corona-vaccinerne. Ifølge disse EU-regler må müslibarer for eksempel indeholde 25 % og vallepulver 35 % pulver af kornskimmelbillens larver. Kødlignende produkter, som de fleste forbrugere antager ikke er af animalsk oprindelse, kan endda indeholde op til 40 % kornbillepasta og op til 80 % frosne vandrende græshopper. Hvis forbrugeren ikke ønsker at blive grebet af denne vildledende emballage, er der ikke andet tilbage end nøje at læse ingredienslisten for hvert produkt.
Hvis nogen af følgende udtryk optræder der, er insektkomponenter inkluderet: "Locusta migratoria" (trækgræshoppe) "Acheta domesticus" (huskricket) "Tenebrio molitor" (melbille) "Alphitobius diaperinus" (kornsnudebille) Farvestoffet karmin (E120), som er opnået fra tørrede skjoldlus, og glaseringsmidlet shellak (E904) har længe været almindelige i vores fødevarer og kan ofte findes i ingredienslisterne. Dette kommer fra udskillelsen af Malkalk-insekter, hvorfra det også blev registreret tidligere. Andre insekter til kosttilskud er planlagt, men er i øjeblikket stadig i godkendelsesprocessen, såsom larven på hanhonningbien og larven på den sorte soldaterflue.
2. Fejlmærkning af fordele
Insekter annonceres f.eks. i sundhedssektionen i de daglige nyheder med henvisning til Food and Agriculture Organisationen (FAO) som "en yderst nærende og sund fødevarekilde med højt indhold af protein, vitaminer, umættede fedtsyrer, fibre og mineraler".
I oversigtstabellen for Tagesschau på Instagram har fårekyllinger væsentligt højere næringsværdier end svinekød, oksekød og kylling. Med en lille fejl - værdierne af frysetørrede fårekyllinger blev sammenlignet med kød. Ser man direkte på FAO, er forholdet et helt andet.
Crickets gives også som en frisk vægt med kun 8 til maksimalt 25 g protein pr. 100 g i den korrekte sammenligningsværdi. Altså kun en ottendedel til maksimalt en tredjedel af, hvad Tagesschau ønskede at foreslå som en fordel i forhold til kød. Insektprodukter i europæiske husholdninger løser hverken fødevarekrisen i Afrika eller problemerne med vores fabrikslandbrug. Sådanne udsagn minder mere om ideologers ønsketænkning eller marketingstrategers pen.
Afrikanerne har ikke råd til europæiske insektprodukter, og andelen af afrikanske landbrugsprodukter i den europæiske foderstofindustri er ubetydelig. Dette forbedrer ikke fødevaresituationen i Afrika. Tværtimod må man frygte, at overskydende kødprodukter også vil blive eksporteret til Afrika på grund af det øgede forbrug af insektprotein i EU. Det lægger endnu mere pres på de små landmænd der og forværrer deres økonomiske situation. Insekterne fanges heller ikke i naturen, men opdrættes i særlige gårde. Et 16.000 kvadratmeter stort insektanlæg er i øjeblikket ved at blive bygget i Frankrig til den sorte soldaterflue, som tidligere kun var tilladt som dyrefoder.
I denne insektfabrik, der er mere end to fodboldbaner store, skal der hvert år fodres op til 70.000 tons organiske rester til dyrefoder. Rent fabrikslandbrug - med alle de dertil hørende problemer og risici. Og det uden regler eller begrænsninger, for det europæiske dyrevelfærdsdirektiv (98/58/EG) gælder ikke for hold af hvirvelløse dyr. At larvernes umættelige appetit kan komme mennesker til gode ved bortskaffelse af affald, når maddikerne lever af flydende gødning, flydende gødning eller vegetabilsk affald, er lige så ubehageligt, som det er forkert, som Süddeutsche Zeitung hævder. I EU betragtes nytteinsekter som husdyr og dermed også de tilsvarende foderbestemmelser, hvorefter animalske biprodukter ikke må fodres. Dette skyldes tidligere foderrelaterede kriser som kogalskab (BSE).
Ingen bør få falske håb, mange insekter opdrættes i Asien under de sædvanlige hygiejnestandarder der. Og i EU er der røster, der opfordrer til, at foderforordningen ændres, så insekterne også kan fodres med restaurantaffald, fækalier og spildevandsslam. Eller måske den gamle styropor, der skal bortskaffes, som melorme spiser. Som det så ofte er tilfældet, er konsekvenserne for downstream-forbrugeren uklare.
3. Sundhedsrisici
Da hygiejniske forhold næppe kan kontrolleres i praksis, er der risiko for, at patogener eller parasitter overføres til mennesker. Fra melorme f.eks. B. Hymenolepis nana og Hymenolepis diminuta, to kendte arter af dværgbåndorm. Nylige undersøgelser viser, at insekter spist i Thailand indeholder nogle bakterier, der er patogene for mennesker, såsom Vibrio, Staphylococcus eller Clostridium. Og ikke kun i rå tilstand, men også i forarbejdede insektprodukter. Kitin, som er rigeligt i insektskaller, kan også udløse allergi. For personer, der er allergiske over for krebsdyr, husstøvmider eller bløddyr, er der særlige risici på grund af såkaldte krydsallergier. Symptomerne spænder fra kløe til allergisk chok og kan endda være dødelige. 18% af mennesker, der døde af anafylaktisk chok i Kina, var forårsaget af at spise insekter.
Derudover kan kitin føre til immunologiske og inflammatoriske reaktioner og er forbundet med udvikling af kroniske sygdomme og Alzheimers. Dette bekræftes af de forhøjede niveauer af chitin, der findes hos Alzheimers patienter. De meget fedtrige insektlarver er også et ideelt reservoir for forurenende stoffer. Både for rester af sprøjtemidler som pesticider og fungicider samt for miljøgifte og tungmetaller. Afhængig af typen af insekt er der i undersøgelser påvist mere eller mindre store mængder cadmium, bly, kviksølv og arsen. For nylig, når insekterne fodres med animalsk affald, er der en anden fare, når de spiser det: prioner. Disse er unormale proteiner, der kan forårsage sygdomme som bovin spongiform encephalopati (BSE) hos kvæg og Creutzfeldt-Jakobs sygdom hos mennesker, som er blevet berømt af kogalskabsskandalen.
Efter erfaringerne med corona-vaccinationerne, som ifølge eksperter angiveligt er fri for bivirkninger, bør det berolige de få, der er informeret om, at forskere i øjeblikket går ud fra, at insekter ikke kan danne prioner. De ved selvfølgelig ikke – især ikke hvad risiciene er for slutbrugeren. Man har indtryk af, at politikerne igen bringer befolkningens sundhed i fare og er også opmærksomme på dette, som et af paragrafferne i den sene sygdomsgodkendelse antyder: "Kosttilskud", der indeholder Alphitobius diaperinus-larver i pulverform, bør ikke indtages af personer under 18 år, og mærkning bør være påkrævet for at informere forbrugerne tilstrækkeligt.
4. Følg pengesporet
En virksomhed har fået en eksklusiv licens til at levere insekter i fem år.
Hvor er det så højt besungne frie marked og konkurrencen henne? Det er påfaldende, at de fleste insektvirksomheder først blev grundlagt for få år siden, men at investorerne allerede har investeret hundredvis af millioner euro. Alene Ynsect, det selskab, der blev grundlagt i 2011, og som nu har godkendt kornskimmelbillen, har indtil videre modtaget omkring 450 millioner amerikanske dollars fra investeringsfonde, banker og offentlige institutioner. Disse investorer ønsker naturligvis at se et afkast af deres investering. Den snart operationelle insektfarm i Amiens i Frankrig forventes at producere op til 200 000 tons insektprotein om året til fødevarer og foder og dermed generere indtægter på omkring 1 milliard euro. Ingen ville investere i sådanne nystartede virksomheder, når de nødvendige tilladelser er tvivlsomme, og produkterne er bredt afvist - i det mindste i Europa.
Medmindre nogen har indflydelse på politiske beslutninger og de nødvendige økonomiske midler til at påvirke forbrugernes adfærd i overensstemmelse hermed.
5.Stor nulstilling i fødevareforsyningen
Lockdowns, lukkede butikker og de kollapsede logistikkæder under Corona har på imponerende vis vist, hvor skrøbeligt et globaliseret og centraliseret udbud er. Især i fødevaresektoren giver den regionale forsyning størst mulig tryghed, hvilket også giver økologisk mening på grund af korte afstande. Målene for WEF og dets strategiske partnere præsenteres for os som økologiske, men forestiller sig præcis det modsatte.Til nulstilling af fødevarer og landbrug foretrækker de projekter, der involverer genetisk modificerede organismer, laboratoriefremstillede proteiner og den stadig tættere sammenkobling af medicin, kemikalier og fødevarer, hvilket uundgåeligt fører til væsentligt større kontrol og afhængighed af de involverede multinationale selskaber.
I samarbejde med store fonde som Wellcome Trust, Rockefeller Foundation og Bill & Melinda Gates Foundation udøves politisk indflydelse, og der skabes et tilsvarende marked sammen med ikke-statslige organisationer og EAT Forum - en global platform for transformation af fødevaresystemet. Ifølge Federico Leroy, professor i fødevarevidenskab og bioteknologi ved universitetet i Bruxelles, arbejder EAT-netværket tæt sammen med nogle af de største kødkopier, hvis mål er at erstatte sund og nærende mad med genetisk modificerede laboratoriekreationer. Til det formål skal reglerne for genmodificerede fødevarer tilpasses i overensstemmelse hermed, fx for at kunne udnytte mulighederne for genredigering endnu bedre. I betragtning af at EATs partnere omfatter medicinalvirksomheder, vaccineproducenter og biotekvirksomheder samt hele fødevarekæden, fra frøproducenter til Pesticidproducent til fødevarevirksomheder, er det let at forestille sig for alle, at det ikke styrker det lokale småbrugslandbrug.
Det ligger uden for dette programs rammer at tage fat på disse finansielle og strategiske indbyrdes afhængigheder og den fremmede dagsorden bag dem. I det følgende præsenterer vi derfor kun kort de resulterende risici med de muligheder, der allerede findes i dag.
6. Uforudsigelige risici og muligheder for misbrug.
En frugtflue, der er blevet gensplejset til at producere vækstfaktorer, der normalt kun findes i køer, og til at hjælpe kalve med at vokse, modtager nu myndighedsgodkendelse i Canada. Det er kun et spørgsmål om tid, før genetisk modificerede insekter eller planter producerer mRNA-vacciner. Bill Gates arbejder allerede på dette med det formål at muliggøre massevaccination gennem fødevarer i stedet for injektioner. Det ville så også gøre det muligt at producere en befolkning med bestemte ønskede egenskaber. En genetisk modificeret laks har været tilgængelig i USA siden 2015. Den indeholder et væksthormon, så den er klar til slagtning ved 18 måneder i stedet for 36 måneder. Insekter er nærmest prædestineret til sådanne anvendelser. Genetisk modifikation er relativt let med insekter, og takket være deres væksthastighed og hurtige reproduktion er masseproduktion heller ikke noget problem.
Konklusion: Det afhænger af hver enkelt af os
Alle mennesker føler gennem deres naturlige følelse af væmmelse, at noget ikke passer dem.
Denne beskyttelsesmekanisme omgås ved at tilsætte insekter i forarbejdet form til fødevarer og ved at give emnet en positiv ideologisk drejning gennem en tilsvarende mediehype. Man kan frygte, at der som i forbindelse med de seneste års mange fødevareskandaler kun vil opstå et kortvarigt ramaskrig i de sociale medier om insekttilskud, men ingen grundlæggende ændringer. Hvad skal der dog stadig ske, før folk igen stoler på deres intuition, og før der sker en grundlæggende nytænkning: væk fra fødevarer udviklet med alle mulige stoffer og tilbage til naturlige, regionale fødevarer? Man skal nok ikke regne med politikere og lobbyister med en affinitet til virksomheder. I sidste ende må forbrugerne selv afgøre, om de vil have disse produkter påduttet med tynde argumenter, eller om de vil støtte regionale fødevareproducenter.
Hvis ikke nu, hvornår så?
Indtil proteinerne udvindes fra menneskekroppe som i science fiction-filmen "Soylent Green"?
Til dem, der synes, at dette er langt ude, kan jeg fortælle Dem, at forslaget allerede er blevet fremsat. Fornuftigt nok blev det fremsat på en gastronomimesse af den svenske universitetsprofessor Magnus Söderlund. Han ønsker at "ikke at lade noget ligge, når det drejer sig om klima- og bæredygtighedsspørgsmål". Det afhænger af os alle sammen! Vær med til at øge bevidstheden om disse baggrunde og risici. Motiver dine venner og bekendte til at konfrontere fødevarevirksomhederne. Kun sammen har vi stadig en chance for at forhindre en yderligere global uønsket udvikling. Tusind tak for dit samarbejde!
08.05.2023 | www.kla.tv/26006
”Du er, hvad du spiser” er en ofte citeret visdom. Det er derfor ikke overraskende, at en række skandaler har forskrækket forbrugerne i de seneste år. Fra pesticider og andre giftige rester i fødevarer til hestekød i lasagne og kogalskab (BSE). Er der nu endnu en i horisonten med de helt officielt godkendte insekter i fødevarer? Følgende beviser viser de forfærdelige risici og økonomiske interesser, som denne insektindustri indebærer. I januar 2023 godkendte EU flere insekter i fødevarer med syren og larverne af kornskimmelbillen, også kendt som bøffelbillen. Dette førte til et ramaskrig fra mange bekymrede forbrugere på de sociale medier. Melorme og vandrende græshopper har allerede været godkendt siden 2021 i forskellige former for forarbejdning i en række fødevarer såsom brød, müsli, supper, pasta, snacks, chokolade osv. Mainstream-medierne forsøger - naturligvis igen med henvisning til eksperter - at gøre disse krybdyr, som er temmelig ulækre for europæere, spiselige for os. Som så ofte anføres klimabeskyttelse og den påståede fødevaresikkerhed for en voksende verdensbefolkning som argumenter. Interessant nok er det de samme medier, som for blot få år siden advarede kraftigt mod risikoen ved insekter i fødevarer.En pludselig ændring af holdning, der minder om mediernes 180° vending i spørgsmålet om Corona. I januar 2020 blev dem, der troede, at Corona var farligt, bagtalt, og fra februar og fremefter alle, der så det som bare influenza. Grund nok til at se nærmere på, hvad der ligger bag denne aktuelle "insekt-hype", og hvilke mulige motiver, der ikke bliver nævnt for offentligheden. 1. EU-forordningerne Som man kunne forvente, er der også en EU-forordning for insekttilsætningsstoffer. Dette viser hvilke insektkomponenter der kan forarbejdes, hvordan og i hvilke mængder og til hvilket formål. Også at EU henviser til de oplysninger og undersøgelser, som producenten har givet ved godkendelsen – hvilket naturligvis er underlagt producentens ejendoms- og databeskyttelsesrettigheder. Hvilket minder om godkendelsen af corona-vaccinerne. Ifølge disse EU-regler må müslibarer for eksempel indeholde 25 % og vallepulver 35 % pulver af kornskimmelbillens larver. Kødlignende produkter, som de fleste forbrugere antager ikke er af animalsk oprindelse, kan endda indeholde op til 40 % kornbillepasta og op til 80 % frosne vandrende græshopper. Hvis forbrugeren ikke ønsker at blive grebet af denne vildledende emballage, er der ikke andet tilbage end nøje at læse ingredienslisten for hvert produkt. Hvis nogen af følgende udtryk optræder der, er insektkomponenter inkluderet: "Locusta migratoria" (trækgræshoppe) "Acheta domesticus" (huskricket) "Tenebrio molitor" (melbille) "Alphitobius diaperinus" (kornsnudebille) Farvestoffet karmin (E120), som er opnået fra tørrede skjoldlus, og glaseringsmidlet shellak (E904) har længe været almindelige i vores fødevarer og kan ofte findes i ingredienslisterne. Dette kommer fra udskillelsen af Malkalk-insekter, hvorfra det også blev registreret tidligere. Andre insekter til kosttilskud er planlagt, men er i øjeblikket stadig i godkendelsesprocessen, såsom larven på hanhonningbien og larven på den sorte soldaterflue. 2. Fejlmærkning af fordele Insekter annonceres f.eks. i sundhedssektionen i de daglige nyheder med henvisning til Food and Agriculture Organisationen (FAO) som "en yderst nærende og sund fødevarekilde med højt indhold af protein, vitaminer, umættede fedtsyrer, fibre og mineraler". I oversigtstabellen for Tagesschau på Instagram har fårekyllinger væsentligt højere næringsværdier end svinekød, oksekød og kylling. Med en lille fejl - værdierne af frysetørrede fårekyllinger blev sammenlignet med kød. Ser man direkte på FAO, er forholdet et helt andet. Crickets gives også som en frisk vægt med kun 8 til maksimalt 25 g protein pr. 100 g i den korrekte sammenligningsværdi. Altså kun en ottendedel til maksimalt en tredjedel af, hvad Tagesschau ønskede at foreslå som en fordel i forhold til kød. Insektprodukter i europæiske husholdninger løser hverken fødevarekrisen i Afrika eller problemerne med vores fabrikslandbrug. Sådanne udsagn minder mere om ideologers ønsketænkning eller marketingstrategers pen. Afrikanerne har ikke råd til europæiske insektprodukter, og andelen af afrikanske landbrugsprodukter i den europæiske foderstofindustri er ubetydelig. Dette forbedrer ikke fødevaresituationen i Afrika. Tværtimod må man frygte, at overskydende kødprodukter også vil blive eksporteret til Afrika på grund af det øgede forbrug af insektprotein i EU. Det lægger endnu mere pres på de små landmænd der og forværrer deres økonomiske situation. Insekterne fanges heller ikke i naturen, men opdrættes i særlige gårde. Et 16.000 kvadratmeter stort insektanlæg er i øjeblikket ved at blive bygget i Frankrig til den sorte soldaterflue, som tidligere kun var tilladt som dyrefoder. I denne insektfabrik, der er mere end to fodboldbaner store, skal der hvert år fodres op til 70.000 tons organiske rester til dyrefoder. Rent fabrikslandbrug - med alle de dertil hørende problemer og risici. Og det uden regler eller begrænsninger, for det europæiske dyrevelfærdsdirektiv (98/58/EG) gælder ikke for hold af hvirvelløse dyr. At larvernes umættelige appetit kan komme mennesker til gode ved bortskaffelse af affald, når maddikerne lever af flydende gødning, flydende gødning eller vegetabilsk affald, er lige så ubehageligt, som det er forkert, som Süddeutsche Zeitung hævder. I EU betragtes nytteinsekter som husdyr og dermed også de tilsvarende foderbestemmelser, hvorefter animalske biprodukter ikke må fodres. Dette skyldes tidligere foderrelaterede kriser som kogalskab (BSE). Ingen bør få falske håb, mange insekter opdrættes i Asien under de sædvanlige hygiejnestandarder der. Og i EU er der røster, der opfordrer til, at foderforordningen ændres, så insekterne også kan fodres med restaurantaffald, fækalier og spildevandsslam. Eller måske den gamle styropor, der skal bortskaffes, som melorme spiser. Som det så ofte er tilfældet, er konsekvenserne for downstream-forbrugeren uklare. 3. Sundhedsrisici Da hygiejniske forhold næppe kan kontrolleres i praksis, er der risiko for, at patogener eller parasitter overføres til mennesker. Fra melorme f.eks. B. Hymenolepis nana og Hymenolepis diminuta, to kendte arter af dværgbåndorm. Nylige undersøgelser viser, at insekter spist i Thailand indeholder nogle bakterier, der er patogene for mennesker, såsom Vibrio, Staphylococcus eller Clostridium. Og ikke kun i rå tilstand, men også i forarbejdede insektprodukter. Kitin, som er rigeligt i insektskaller, kan også udløse allergi. For personer, der er allergiske over for krebsdyr, husstøvmider eller bløddyr, er der særlige risici på grund af såkaldte krydsallergier. Symptomerne spænder fra kløe til allergisk chok og kan endda være dødelige. 18% af mennesker, der døde af anafylaktisk chok i Kina, var forårsaget af at spise insekter. Derudover kan kitin føre til immunologiske og inflammatoriske reaktioner og er forbundet med udvikling af kroniske sygdomme og Alzheimers. Dette bekræftes af de forhøjede niveauer af chitin, der findes hos Alzheimers patienter. De meget fedtrige insektlarver er også et ideelt reservoir for forurenende stoffer. Både for rester af sprøjtemidler som pesticider og fungicider samt for miljøgifte og tungmetaller. Afhængig af typen af insekt er der i undersøgelser påvist mere eller mindre store mængder cadmium, bly, kviksølv og arsen. For nylig, når insekterne fodres med animalsk affald, er der en anden fare, når de spiser det: prioner. Disse er unormale proteiner, der kan forårsage sygdomme som bovin spongiform encephalopati (BSE) hos kvæg og Creutzfeldt-Jakobs sygdom hos mennesker, som er blevet berømt af kogalskabsskandalen. Efter erfaringerne med corona-vaccinationerne, som ifølge eksperter angiveligt er fri for bivirkninger, bør det berolige de få, der er informeret om, at forskere i øjeblikket går ud fra, at insekter ikke kan danne prioner. De ved selvfølgelig ikke – især ikke hvad risiciene er for slutbrugeren. Man har indtryk af, at politikerne igen bringer befolkningens sundhed i fare og er også opmærksomme på dette, som et af paragrafferne i den sene sygdomsgodkendelse antyder: "Kosttilskud", der indeholder Alphitobius diaperinus-larver i pulverform, bør ikke indtages af personer under 18 år, og mærkning bør være påkrævet for at informere forbrugerne tilstrækkeligt. 4. Følg pengesporet En virksomhed har fået en eksklusiv licens til at levere insekter i fem år. Hvor er det så højt besungne frie marked og konkurrencen henne? Det er påfaldende, at de fleste insektvirksomheder først blev grundlagt for få år siden, men at investorerne allerede har investeret hundredvis af millioner euro. Alene Ynsect, det selskab, der blev grundlagt i 2011, og som nu har godkendt kornskimmelbillen, har indtil videre modtaget omkring 450 millioner amerikanske dollars fra investeringsfonde, banker og offentlige institutioner. Disse investorer ønsker naturligvis at se et afkast af deres investering. Den snart operationelle insektfarm i Amiens i Frankrig forventes at producere op til 200 000 tons insektprotein om året til fødevarer og foder og dermed generere indtægter på omkring 1 milliard euro. Ingen ville investere i sådanne nystartede virksomheder, når de nødvendige tilladelser er tvivlsomme, og produkterne er bredt afvist - i det mindste i Europa. Medmindre nogen har indflydelse på politiske beslutninger og de nødvendige økonomiske midler til at påvirke forbrugernes adfærd i overensstemmelse hermed. 5.Stor nulstilling i fødevareforsyningen Lockdowns, lukkede butikker og de kollapsede logistikkæder under Corona har på imponerende vis vist, hvor skrøbeligt et globaliseret og centraliseret udbud er. Især i fødevaresektoren giver den regionale forsyning størst mulig tryghed, hvilket også giver økologisk mening på grund af korte afstande. Målene for WEF og dets strategiske partnere præsenteres for os som økologiske, men forestiller sig præcis det modsatte.Til nulstilling af fødevarer og landbrug foretrækker de projekter, der involverer genetisk modificerede organismer, laboratoriefremstillede proteiner og den stadig tættere sammenkobling af medicin, kemikalier og fødevarer, hvilket uundgåeligt fører til væsentligt større kontrol og afhængighed af de involverede multinationale selskaber. I samarbejde med store fonde som Wellcome Trust, Rockefeller Foundation og Bill & Melinda Gates Foundation udøves politisk indflydelse, og der skabes et tilsvarende marked sammen med ikke-statslige organisationer og EAT Forum - en global platform for transformation af fødevaresystemet. Ifølge Federico Leroy, professor i fødevarevidenskab og bioteknologi ved universitetet i Bruxelles, arbejder EAT-netværket tæt sammen med nogle af de største kødkopier, hvis mål er at erstatte sund og nærende mad med genetisk modificerede laboratoriekreationer. Til det formål skal reglerne for genmodificerede fødevarer tilpasses i overensstemmelse hermed, fx for at kunne udnytte mulighederne for genredigering endnu bedre. I betragtning af at EATs partnere omfatter medicinalvirksomheder, vaccineproducenter og biotekvirksomheder samt hele fødevarekæden, fra frøproducenter til Pesticidproducent til fødevarevirksomheder, er det let at forestille sig for alle, at det ikke styrker det lokale småbrugslandbrug. Det ligger uden for dette programs rammer at tage fat på disse finansielle og strategiske indbyrdes afhængigheder og den fremmede dagsorden bag dem. I det følgende præsenterer vi derfor kun kort de resulterende risici med de muligheder, der allerede findes i dag. 6. Uforudsigelige risici og muligheder for misbrug. En frugtflue, der er blevet gensplejset til at producere vækstfaktorer, der normalt kun findes i køer, og til at hjælpe kalve med at vokse, modtager nu myndighedsgodkendelse i Canada. Det er kun et spørgsmål om tid, før genetisk modificerede insekter eller planter producerer mRNA-vacciner. Bill Gates arbejder allerede på dette med det formål at muliggøre massevaccination gennem fødevarer i stedet for injektioner. Det ville så også gøre det muligt at producere en befolkning med bestemte ønskede egenskaber. En genetisk modificeret laks har været tilgængelig i USA siden 2015. Den indeholder et væksthormon, så den er klar til slagtning ved 18 måneder i stedet for 36 måneder. Insekter er nærmest prædestineret til sådanne anvendelser. Genetisk modifikation er relativt let med insekter, og takket være deres væksthastighed og hurtige reproduktion er masseproduktion heller ikke noget problem. Konklusion: Det afhænger af hver enkelt af os Alle mennesker føler gennem deres naturlige følelse af væmmelse, at noget ikke passer dem. Denne beskyttelsesmekanisme omgås ved at tilsætte insekter i forarbejdet form til fødevarer og ved at give emnet en positiv ideologisk drejning gennem en tilsvarende mediehype. Man kan frygte, at der som i forbindelse med de seneste års mange fødevareskandaler kun vil opstå et kortvarigt ramaskrig i de sociale medier om insekttilskud, men ingen grundlæggende ændringer. Hvad skal der dog stadig ske, før folk igen stoler på deres intuition, og før der sker en grundlæggende nytænkning: væk fra fødevarer udviklet med alle mulige stoffer og tilbage til naturlige, regionale fødevarer? Man skal nok ikke regne med politikere og lobbyister med en affinitet til virksomheder. I sidste ende må forbrugerne selv afgøre, om de vil have disse produkter påduttet med tynde argumenter, eller om de vil støtte regionale fødevareproducenter. Hvis ikke nu, hvornår så? Indtil proteinerne udvindes fra menneskekroppe som i science fiction-filmen "Soylent Green"? Til dem, der synes, at dette er langt ude, kan jeg fortælle Dem, at forslaget allerede er blevet fremsat. Fornuftigt nok blev det fremsat på en gastronomimesse af den svenske universitetsprofessor Magnus Söderlund. Han ønsker at "ikke at lade noget ligge, når det drejer sig om klima- og bæredygtighedsspørgsmål". Det afhænger af os alle sammen! Vær med til at øge bevidstheden om disse baggrunde og risici. Motiver dine venner og bekendte til at konfrontere fødevarevirksomhederne. Kun sammen har vi stadig en chance for at forhindre en yderligere global uønsket udvikling. Tusind tak for dit samarbejde!
Fra von str.
https://www.deutschlandfunknova.de/beitrag/ernaehrung-endlich-insekten-essen
1. EU-forordninger om karmin: https://lebensmittel-warenkunde.de/lebensmittelzusatzstoffe/farbstoffe/e120-echtes-karmin.html
Shellak: https://lebensmittel-warenkunde.de/lebensmittelzusatzstoffe/konservierungsstoffe/e904-schellack.html
Melorm: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DE/TXT/HTML/?uri=CELEX:32021R0882
Larver af kornskimmelbiller: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DE/TXT/HTML/?uri=CELEX%3A32023R0058#d1e316-10-1
Trækkende græshoppe: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DE/TXT/HTML/?uri=CELEX:32021R1975
Husgrille: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DE/TXT/HTML/?uri=CELEX:32023R0005
2. Svindel med mærkning af ydelser: https://www.tagesschau.de/wissen/gesundheit/faq-grillen-lebensmittel-101.html
https://www.instagram.com/p/CnzrD07NWJi/
https://www.fao.org/3/i3253e/i3253e.pdf
https://www.buhlergroup.com/content/buhlergroup/global/de/media/media-releases/buehler_baut_industrielleinsektenanlagefueragronutrisinfrankreic.html
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DE/TXT/PDF/?uri=CELEX:31998L0058
https://www.sueddeutsche.de/wissen/soldatenfliege-als-tierfutter-1.4570865
https://www.researchgate.net/publication/311796026_European_law_on_insects_in_food_and_feed
https://pubs.acs.org/doi/abs/10.1021/acs.est.5b02661
3. sundhedsrisici https://www.scinexx.de/dossierartikel/sechsbeinige-fitmacher-2/
https://sciencefiles.org/2023/01/26/gefahren-von-insekten-als-nahrung-ist-die-eu-kommission-darauf-aus-die-bevoelkerung-dauerkrank-zu-machen/
https://www.scinexx.de/dossierartikel/sechsbeinige-fitmacher-2/
https://www.mein-allergie-portal.com/nahrungsmittelallergie-und-unvertraeglichkeiten/3036-insekten-als-nahrungsmittel-ein-risiko-fuer-allergien.html
https://sciencefiles.org/2023/01/26/gefahren-von-insekten-als-nahrung-ist-die-eu-kommission-darauf-aus-die-bevoelkerung-dauerkrank-zu-machen/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5680136/pdf/nihms912752.pdf
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30282354/
https://sciencefiles.org/2023/01/26/gefahren-von-insekten-als-nahrung-ist-die-eu-kommission-darauf-aus-die-bevoelkerung-dauerkrank-zu-machen/
https://taz.de/Insekten-als-Lebensmittel/!5765632/
4. Følg pengesporet https://www.feednavigator.com/Article/2022/12/14/Ynsect-set-to-expand-internationally-building-new-factories-in-the-US-and-Mexico
https://www.feednavigator.com/Article/2019/06/12/Y-nsect-facility-gets-20m-EU-funding-Protix-opens-doors-to-new-factory
5. stor nulstilling i fødevareforsyningen https://childrenshealthdefense.org/defender/der-great-food-reset-wer-steckt-hinter-dem-plan-die-globale-lebensmittelversorgung-neu-zu-strukturieren/?lang=de
https://childrenshealthdefense.org/defender/world-economic-forums-great-reset-plan-for-big-food-benefits-industry-not-people/
https://eatforum.org/about/partnerships/
6. uoverskuelige risici og muligheder for misbrug https://www.canada.ca/en/environment-climate-change/services/managing-pollution/evaluating-new-substances/voluntary-public-engagement-initiative.html
https://www.gmwatch.org/en/106-news/latest-news/20155-company-genetically-engineers-fruit-flies-to-be-biofactories-for-fake-meat-production
https://auf1.info/nahrungsmittel-als-impfung-bill-gates-finanziert-forschungen/
https://www.nature.com/articles/527417a
Konklusion: Det afhænger af os hver især https://www.berliner-zeitung.de/kultur-vergnuegen/nachhaltigkeit-magnus-soederlund-will-menschenfleisch-als-nahrung-ueberdenken-li.23118